previous icon Tilbage til blog
May 03, 2022
3 minutters læsetid

Få en højere åbningsrate på dine e-mails ved hjælp af en preview-tekst

Enhver Account Manager drømmer om, at alle modtagere åbner og læser deres e-mails. Men vi ved godt allesammen, at det er så godt som umuligt. Hvor mange, du kan få til at åbne dine e-mails, afhænger i høj grad af emnelinjen. Det er emnelinjen, der gør det første indtryk på din modtager, så den er afgørende for din åbningsrate. Det bruger du sikkert allerede en masse tid på, men vidste du, at du kan opnå endnu bedre åbningsrater med preview-tekst? I denne blog gennemgår vi, hvordan du får styr på den tekst, der bliver forhåndsvist, for at sikre, at alle får et godt første indtryk af dine e-mails.

Hvad er en preview-tekst?

Preview-tekst står under eller ved siden af en e-mails emnelinje i indbakken. Du kan betragte den som en kort beskrivelse af, hvad din e-mail handler om. Sammen med emnelinjen skal den overbevise modtagerne om at åbne din e-mail.

email-text-previews-mmc

*Tekst i blå tekstfarve er preview-tekst

Hvorfor skal man tilpasse preview-tekst?

Hvis du ikke selv indsætter preview tekst, vil e-mailprogrammet automatisk hente enten den første tekstlinje i e-mailen, ALT-teksten for billeder eller i sjældne tilfælde kodet indhold. Derfor vil preview-tekst ofte se sådan ud: "Kære X ..." Du gør hverken dit brand eller modtagerne en tjeneste ved at lade e-mailprogrammet bestemme, hvad der skal vises i indbakken.

Det er også en fremragende mulighed for at forbedre emnelinjen og styrke kontakten til dine modtagere. Hvis du bruger tid på preview text, kan du forbedre åbningsraterne og øge engagementet hos dine modtagere.

Hvad er en god preview-tekst?

Husk, at det ikke er alle e-mailprogrammer, der viser preview-tekst. Derfor bør du undgå at bruge den til oplysninger, der er nødvendige for at forstå emnelinjen. Der er nemlig en risiko for, at nogle af modtagerne slet ikke får vist teksten. Så du må ikke lade forståelsen af emnelinjen afhænge af preview-tekst.

I modsætning til emnelinjen er der ingen faste regler for længden af preview text. Men husk, at nogle e-mailprogrammer viser en ret kort preview text, i nogle tilfælde helt ned til 35 tegn.

  • For at opnå en bedre åbningsrate anbefaler vi, at du benytter en eller flere af følgende taktikker for din preview-tekst:

  • Eksklusivitet: Alle elsker at blive behandlet som noget særligt. Det får forbrugerne til at føle sig godt tilpas, når de får noget, som ikke er tilgængeligt for alle.

  • Flokmentalitet: Folk kan godt lide at gøre det, andre gør. Det kan du benytte dig af.

  • Nysgerrighed: Det er en følelse, som man med fordel kan udnytte i e-mailmarketing, fordi den er svær at modstå.

  • Humor: Alle elsker et godt grin, så hvorfor ikke bruge det i preview-tekst til dine e-mails?

  • Her og nu-tilbud: Du vil jo gerne have, at dine kunder foretager et køb nu – ikke om et år eller måske aldrig.

  • Information: Der er en god chance for, at åbningsraten stiger, når du fortæller modtagerne noget, de ikke allerede ved eller gerne vil vide mere om.

Test, test og atter test

Hvis du benytter disse taktikker i din preview text, vil du utvivlsomt opnå bedre åbningsrater, men ligesom med alle andre dele af dine e-mails kan du også A/B-teste din preview text. Afprøv forskellige kombinationer af preview text og emnelinje. Du vil opdage, at nogle taktikker fungerer bedre end andre. Find ud af, hvad der virker – og hvad der ikke gør.

Opdag, hvordan CM.coms Mobile Marketing Cloud hjælper dig med at perfektionere dine preview-tekster

Var denne artikel interessant?
Del den!
CM.com
connects tens of thousands of companies with millions of consumers via their mobile phone each day. Behind the scenes, from our innovative platform, CM.com makes sure companies can use these millions of messages, phone calls and payments to become part of people’s lives.
Is this region a better fit for you?
Go
close icon